Intro workshop Yin Yoga med Yvonne Hansen
TilmeldINTRODUKTION TIL YIN YOGA
Dette kursus er for dig, der er ny til Yin Yoga og gerne vil lære det fra bunden. Vi vil gå igennem de grundlæggende stillinger og principper. Du vil få en dybere forståelse af din krop og dit sind og gennem kroppen erfare, hvordan Yin Yoga kan hjælpe dig til mere velvære og ro i hverdagen.
Yin Yoga er et intelligent supplement til muskel- og styrketræning, fordi Yin Yoga er træning af bindevævet. Der er tale om siddende og liggende yoga stillinger, hvor du strækker og presser bindevævet. Du er muskulær passiv i det område, du arbejder med, og du holder strækket i 2-5 minutter, så ledbånd, sener og det øvrige bindevæv stimuleres til at blive stærkere, bedre hydreret og hermed mere fleksibelt.
Kurset er baseret på bøgerne ”Yin Yoga – stræk dig til velvære” Vol. 1 & 2, som vil fungere som vores guide gennem weekenden. Bøgerne er inkluderet i kursusprisen og vil blive brugt til både teoretiske og praktiske øvelser. Din underviser er Yvonne Hansen, som også er forfatter til bøgerne.
Yin Yoga – stræk dig til velvære Vol. 1 & 2 til en værdi af kr. 500,- er inkl. i kursusprisen.
Fredag d. 10.1.25 kl. 9-16
Formiddag
Velkomst og præsentation
Historie og filosofi bag Yin Yoga
Forskellen på Yin Yoga og andre yogaformer
Bindevævet - det strukturgivende organ
De fem principper du benytter i alle stillinger
Hvad skal du bruge for at kunne praktisere
En praksis ud fra et program i en af bøgerne
Gennemgang af nogle af stillingerne fra programmet
kl. 12-13 frokost pause
Eftermiddag
Relevant anatomi
Funktionel yoga
Kompression og tension
Rund eller ret ryg i foroverbøjninger
Tre metoder til et stræk
Modstillinger, pauser og hvile
En praksis ud fra et program i en af bøgerne
Gennemgang af nogle af stillingerne fra programmet
Lørdag d. 11.1.25 kl. 9-16
Formiddag
Hvad er energi?
Meridianer kort fortalt
Naturens fem elementer i din praksis
Lidt om smerte og nervesystemet
Tanker, følelser og kropsfornemmelser i Yin-stillingerne
Selvsnak – tal pænt
En praksis ud fra et program i en af bøgerne
Gennemgang af nogle af stillingerne fra programmet
kl. 12-13 frokost pause
Eftermiddag
Form og formløshed
Åndedrættet som anker i og udenfor praksissen
Mellemrummet, hvad er det?
Kan din intention ændre noget?
Formel og uformel meditation
Enkle brugbare meditationer
En praksis ud fra et program i en af bøgerne
Gennemgang af nogle af stillingerne fra programmet
Søndag d. 12.1.25 kl. 9-12
Hvordan kommer du videre herfra?
Én stilling om dagen, i sengen, ved væggen, på kontoret
Sammen tilpasser vi et program til dig
Hvordan skaber du din personlige Yin Yoga sekvens?
Tema, fokus, personlig stil, præferencer, kompetencer
Har du en underviser i maven?
Vi afslutter med en kort praksis
Afslutning, evaluering og kursusbeviser
Prisen for kurset er kr. 2.750,- inkl. bøgerne ”Yin Yoga – stræk dig til velvære” Vol. 1 & 2 værdi kr. 500,-.
Du får et kursusbevis på 15 timers grundkursus i YIN YOGA
Medbring din egen yogamåtte samt et tæppe at have over dig. To blokke, et bælte og en yogapølle. Kontakt Maj-Britt på info@vendsysselfritidforalle.dk, hvis du ikke har udstyr.
Der vil være kaffe, te og lette snacks i pauserne. Frokost sørger du selv for. Der er køkken og køleskab til rådighed.
For spørgsmål eller yderligere information kan du kontakte Maj-Britt på info@vendsyssefritidforalle.dk
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en weekend med fordybelse og ro gennem Yin Yoga!
Pssst:
Den første weekend i maj: 2.-4.5.2025 kommer Yvonne til Kallehavegaard Badehotel i Løkken med det videregående kursus, der er baseret på hendes tredje bog. Dette kursus er med overnatning og forplejning! Du skal være så velkommen - læs mere HER
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25004
- Første møde:
- 10.01.25 kl. 09:00
- Sidste møde:
- 12.01.25 kl. 09:00
- Mødegange:
- 3
- Lektioner:
- 25
Pris
- Almen
- DKK 2750,00